Egentlig er jeg aldrig i god tid med noget...
Men den kommende vinter her vil jeg kæmpe for at væ
Se næste indlæg >
Skilsmisse – igen og igen… ??
Er der nogen, der har fulgt med her i længere tid, der er i tvivl om at en skilsmisse måske ikke lige er “the shit” ?!
Noget man kan ønske for sin værste fjende – og så faktisk alligevel ikke! Selv de fortjener det sgu ikke. Ingen fortjener at få taget tro, drømme og håb fra én. Ikke engang dem der taler grimt om dig – eller mig.
Skilsmisse ændrer én.
Og er et gulvtæppe der bliver revet væk under en, som man på en måde ikke mærker bliver fjernet, fordi det sekund ordene falder bare går så pisse hurtigt, men på en anden måde bare vælter en omkuld med et brag. Et brag der smadrer alt og som hele Verden omkring en burde have hørt!
Jeg ved snart ikke, hvem der mest af alt smed den anden ud i min og ekskonens skilsmisse, men jeg ved hvert fald at jeg er lige ved at smide alt væk endnu engang. Lang tid efter min egentlige skilsmisse, hvor jeg egentlig havde lagt låg på alle følelserne en gang, føles det som at være “nyskilt” igen!
Og det er pisse hårdt.
Igen.
Hvor ville jeg ønske at jeg ikke skulle hive mig selv igennem det hele igen og igen. Første “igen” da programmerne blev skudt, andet “igen” nu hvor de bliver vist!
Jeg er så forvirret oven i kasketten, at jeg ikke rummer meget andet. End mig selv. Tanker. Smerter. Forliste håb. Tvivl. Og jeg skubber folk væk. Og gør dem kede af det. Jeg vil det ikke, men jeg gør det alligevel. Jeg hiver til mig med den ene hånd, og jeg skubber væk med den anden hånd.
Jeg genkender mig smerten fra sidst og lader den af en eller anden årsag bide sig fast. Og ødelægge den glæde der ellers var lige her nu. Det jeg troede var væk og overskygget af fornyet håb og tro på fremtiden, kiler sig frem igen. Ind imellem os.
Skilsmissen har trukket sine spor, og pludselig bliver de lyst op igen, selvom jeg troede de forevigt var slettet. Men måske har jeg ikke arbejdet mig igennem den. Måske har jeg blot dækket sporene, trukket tæppet henover og hastet videre. Måske er jeg nød til at vende om, trække tæppet væk og få slettet sporene – et for et.
For tiden læger ikke alle sår. Drømmenes balloner bliver ikke bare fyldt med tom luft.
// Billedet er fra pinterest men så pænt
Da jeg flyttede hjem til Danmark sidste år efter et år i Frankrig, var det rigtigt hårdt, da jeg havde fået nogle venner, der virkelig betød meget for mig, som jeg vidste, jeg ikke kom til at se igen. Samtidig havde jeg besluttet mig for at dræbe min angst en gang for alle, da jeg ikke kunne leve med den længere. Jeg troede selv at det bedste var at hele tiden tænke over det, (du ved, ligesom du selv siger, med at ikke bare lægge det ind under et tæppe, men at trække tæppet væk og prøve at slette sporene), men jeg fandt ud af, at det at gå og gnave på det bare gravede mig dybere ned, og den bedste måde at komme videre var bare, at hver gang de negative tanker kom, blev jeg nød til at skubbe dem væk ved at tænke på noget godt. Jeg ved godt, at det ikke er den samme situation, du står i, men jeg håber, at du måske alligevel kan bruge det til noget. kh din trofaste læser