MAD !
Af den lækre slags, er jeg helt sikker på ! Kæresten og jeg var lige max impulsive og booke
Se næste indlæg >
Det mest sprængfarlige emne, ever: vores børn !
Positiviteten hold ca små 3 uger. Og set fra den lyse og positive side – thats meeeee – så er det jo flotte små tre uger. Jubii ! 3 uger, hvor ingen er blevet provokeret af mine indlæg, og hvor ingen har følt at de lige skulle give mig en bedre-vidende sviner med på vejen. Så langt så godt ! Og jeg har ikke engang slettet nogen kommentarer, for de faldt alle sammen inden for mine “positivitets grænser”. Weeee ! Læs HER hvor jeg nytårsforTsatte det 🙂
Indtil i går og især her til morgen.
Mit indlæg Om at vænne sig til at være alene. Afklimatiseringsdag ! hvor jeg ellers lige smider kommentaren om at mine meninger omkring Tuttis deleordning IKKE er til diskussion (jeg tænkte; det er jo ellers indlysende, men nu gør jeg det alligevel), fik da godt nok lige nogen folk frem til tasterne. Lises første negative kommentar fik lov at blive, fordi jeg pludselig havde behov for at give hende svar på tiltale. Synes sgu den var fræk og over stregen ! Og det var da sikkert dumt af mig; but Im only a human ! With a child ! Og det er jo nok dér det kommer ind. Os mødre vogter vores små kræ med livet og skarpe spidsede klør !! Lise og jeg gjorde i hvert fald. Fra hver vores ende af “deleordnings-skalaen” !
Da jeg vågnede her til morgen, blev jeg ski lidt ked af det. For på de timer jeg havde ladet bloggen alene, havde flere fundet frem til indlægget og øjensynlig ikke læst selve indlægget, men kun Lises og min kommentar. Flere negative kommentarer. ÆV ! Lars gav den rigtig gas i forhold til min holdning til Foreningen Far, og hvordan kvinder som mig er klart overdrevne egoistiske og ødelægger alt og alle på vores vej. Jeg læste ikke hele hans kommentar. Jeg slettede ASAP, efter jeg læste, at jeg var klam og egoistisk. Åhh den forening og dens sympatisører.
Alle må virkelig gerne have deres holdninger. Og man må rigtig gerne være uenig med mig. MEN man må altså bare holde det for sig selv, hvis det kun er onde ord og vendinger. Man skal i stedet for trække vejret, tælle til ti – og meget gerne vente 2-3 timer med at skrive en kommentar til et indlæg, der åbenbart har provokeret en. FORDI venter man lige, så damper man lidt af. Emotionerne damper af, og man kommer tættere på ens egne grundfølelser. Og det ER altså grundfølelserne, der er de sande ! Føler mig virkelig så indædt for at svine mig til ? Føler mig virkelig så indædt for, at jeg vil mit barn – og mama – det værste i Verden ?? Er det sandheder – eller er det bare pludselige emotioner, der lige blusser op og kræver lidt analyse eller tid til at stadfæste sig ?
Kære jer. Jeg elsker virkelig, at I læser med. Og kommentere. Men vær nu søde at respektere mine tanker, holdninger og meninger omkring mit liv og vigtigst af alt min datter. Her på min blog. Jeg vil hende ALT det bedste. Lilletut er vigtigst ! Og både mama og jeg selv er IKKE vigtige. Lilletut og hendes behov dutter ! Alt andet sutter ! 😉
Vi er forskellige mennesker med forskellige holdninger. Det må vi alle respektere. Og vores børn er – heldigvis – vores kæreste eje, som vi alle vil det allerbedste. Koste hvad det vil. Men vi har medmennesker, medmødre (og medbørn), og det skal ikke koste dem. Ikke her på min side i hvert fald.
Ha nu en dejlig weekend – jeg vil tage op og træne for første gang i laaaaaang tid !
Håber vi ses igen <3
Selvfølgelig skal du følge din mavefornemmelse som mor. Alt andet ville være mærkeligt!
Jeg er selv lige blevet medmor til en lille pige og tanken om jeg kun skulle se hende hver 14 dag, er udholdelig.
Hvordan ved du, at det ikke vil skade lilletut mere, at kun at se hendes mama hver 14 dag?
Det er ingen kritik, er sikker på du gør, hvad du føler er bedst for lilletut og sådan må det være – men er du slet ikke bekymret for, hvad det kan gøre ved hende? Og hvad hvis hun siger som 8 årige, at hun heller vil bo hos sin mama – er det så helt forbudt?