Opturs-onsdag #1

Jeg undvære gerne en latte

En stor latte !

Kulden er heldigvis ved at stilne af, men derfor er der stadig behov for at hjælpe de af vores medmennesker, der ikke har det så varmt som os. Ja, og alle andre der ikke har det samme som os andre jo egentlig.

I København døde en hjemløs mand på en af de mest befærdede strøg-gader for et par uger siden. Han blev fundet en tirsdag morgen på Købmagergade – lige den dag Lilletut og jeg var til ørelægen. Inde på Købmagergade – lige ved siden af der hvor Jacob blev fundet. Vi så ham ikke, da vi gik op mod rundetårn og drejede til højre ned ad Købmagergade og ned mod Kultorvet, hvor vores ørelæge ligger. Men han havde åbenbart ligget der. Vist nok i bygningen overfor rundetårn, hvor der tit sidder hjemløse, tiggere og andet godtfolk, fordi der er overdækket. Lilletut og jeg var der kl 07.50, hvor han formentlig stadig har sovet, og igen efter ørelægen kl 08.15.

Vi legede “Hvem kommer først” og skulle træde på alle de lysende punkter, der er lagt i vejen omkring Rundetårn. Jeg havde en agenda; vi skulle nå bussen i børnehaven. Hvilket vi også gjorde. Men jeg har tænkt det så mange gange siden; HVAD NU HVIS !? Hvad nu hvis vi ikke havde haft så travlt ? Hvad nu hvis jeg ikke blot havde haft øjne for Tutti ? Havde jeg mon så fået øje på Jacob ? Havde jeg kunnet se ham sove ? Havde jeg reageret ? Havde jeg prikket til ham ? Havde Tutti ?

Jeg indrømmer gerne, at jeg kan være lidt bakterie-forskrækket nogen gange. Sån’ lidt til den OCD-agtige måde omkring rengøring af ting, og gerne spritter ting og lejlighed af herhjemme. Så indrømmet; jeg kan godt se lidt skævt til nogen af de hjemløse, hvis de er for beskidte. Jeg bliver egentlig helt pinlig af at skrive det ! Shit !

Og ikke at det hele skal være noget populistisk noget, og at man kun skal hjælpe, når medierne har fokus på problemer. Men nogen gange er det bare et kærkomment skub, man kan få. Som i dag hvor jeg sad og stenede Lorry, mens jeg tjekkede IG, og deres nye projekt omkring “Hjælp de hjemløse” tonede frem.

Første tanke: “UHHH, det har jeg jo slet ikke råd til !” Anden tanke: “Hvis bare man ikke var enlig mor uden penge…” Tredje tanke: “Okay en latte har jeg jo råd til. Også en stor en. Så kan jeg dælme også finde penge til dem, der ingen har. ALT har jo ret”! Fjerde tanke: “Koster en latte 46 eller 52 kr”?!?!

#Firstworldproblems

*beeepbeepbeep* Afsted med de penge…mobile pay ftw !

 photo 90D2D82B-3E2D-4146-9A1A-5B3740AE9140_zpsloc4etoq.png

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Skal DU ikke være den første til at skabe lidt liv...?

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Opturs-onsdag #1