VIND 4 billetter til forpremieren på Løvernes Garde i Falkoner Biografen

Solomor – regnbuebarn eller ej ?

I tog vel imod mit sidste indlæg omkring mine tanker om at blive solomor til mit næste barn. Tak for det ! De der meget sårbare indlæg – med sårbare tanker – kan jeg godt få helt ondt i maven, når jeg udgiver. Den der ventetid indtil de første tilkendegiver “likes” eller positive kommentarer er altid lidt grænseoverskridende. Ikke fordi jeg er “like-hunter” på dén der trælse facon, men blot fordi jeg er spændt på, hvordan I tager imod mit inderste – og om I kan følge mig ! I skal ikke være enige nødvendigvis, I skal bare forstå mine hensigter med indlægget. Uden at flå mig levende – som jeg desværre nogen gange har været udsat for.

Jeg bliver lettet og glad, når I kan følge mig – og taler pænt til mig og hinanden 🙂 Så derfor blev jeg også rigtig glad efter det første Solomor indlæg – formentlig i en række af flere – jeg kan mærke at mange yderligere tanker trænger sig på ! I kom med mange konstruktive og (heldigvis) opmuntrende kommentarer. Og hvor er jeg glad for at mange af jer så det som en reel mulighed. Det letter mig, og giver mig en tro på at det reelt er et accepteret valg i dagens Danmark. Lidt ala at det bliver mere og mere okay at gå på cafeen alene.

Altså selvom det nok ikke kan sammenlignes helt alligevel.

(Måske sammenligningen med at gå i biografen alene holder bedre ?!)

En af jer (eller var det i virkeligheden flere) spurgte mig, om jeg ikke overvejede at få (endnu) et regnbuebarn ? Altså at finde exp. et bøssepar og få et barn med. Tanken har bestemt strejfet mig, men jeg tror, jeg er ret sikker i min sag, når jeg siger: “NEJ, det kunne jeg ikke finde på” !

Ikke at der på nogen måde er noget galt i det ! Dét skal lige slåes fast med 7-tommer søm. Og hvem skulle jeg dog også være til at sige (eller dømme) sådan noget ! Jeg synes, det er den fedeste løsning – for nogen. Og lige her er selveste Silas Holst og hans mega lækre familie jo et mega godt bevis på at sådan noget fungerer. Jeg tror bare ikke, det ville fungerer for mig. Jeg vil have barnet “for mig selv” eller sammen med min partner (allerhelst det sidste). Jeg vil ikke have det med en ekstern person (eller flere) udenfor mine 4 vægge, som jeg så skal dele ham/hende med. Jeg vil sætte et barn i Verden for at opleve ALT med dette barn. Ikke som med Lilletut, som jeg jo skal gå glip af en masse med. For sådan føler JEG det.

Det er bestemt ikke for at være ond eller udelukkende, det er bare for at være ærlig, faktoriel og realistisk. Hold nu kæft hvor er det svært at acceptere bruddet omkring Lilletut, delingen af hende og samarbejdet omkring hende. Det vil jeg helst ikke udsætte endnu et barn for – hvis det kan undgåes. Og nu kender jeg heller ingen bøssepar særlig godt, og jeg tror ikke, at jeg ville kunne bygge en så stor tillid op fra bunden med nogen jeg ikke kender allerede nu. Igen realistisk, ikke ondt. Jeg har oplevet nogen ting, der gør at jeg har svært ved at stole på folk. Ikke fordi jeg ikke vil- “bare” fordi jeg ikke kan. Så med vilje at indlemrer et (nyt) barn i dét – og en eller to nye personer – ville bare være for risikabelt. Det magter jeg ikke. Med vilje. Sker det, så sker det selvfølgelig; hvis jeg med tiden skulle gå fra en ny partner, hvor der er et nyt barn involveret.

Så et helt “klassisk” regnbuebarn med et andet par, det får jeg aldrig.

Men et regnuebarn med en anden lesbisk kvinde; det kunne da forhåbentlig godt tænkes.

Ligesom det heller ikke kan udelukkes helt, at jeg får en mande-kæreste igen og får barn med ham.

Mangfoldighed ikk’ ?!

IMG_6530

 

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin og Snapchat ♥
   

11 kommentarer

  • Camilæa

    Jeg tog beslutningen om at få et barn selv, altså donorbarn og blev mere tryg og sikker i min sag da jeg købte bogen “selvvalgt singlemor” Jeg havde endnu ikke mødt manden og jeg ville ikke vente til jeg blev alt for gammel. Skæbnen ville så da jeg faktisk er Blevet insemineret første gang møder jeg en dejlig mand. Han var helt indforstået med at jeg måske skulle have et donorbarn. Jeg blev ikke gravid første gang, men det blev jeg til gengæld med den her mand. Heldigvis viste det sig at være manden i mit liv og vi har den skønneste dreng idag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    I dit tilfælde havde jeg valgt at blive insemineret med donorsæd – evt med kendt donor så barnet havde en mulighed for at få et møde med sin far når det blev 18 år. Du har jo et “delebarn” og når man tænker på dine børns liv, tænker jeg at det vil blive mindst “rodet” hvis de ikke har to deleforældre og du skal koordinere deleordning med flere forældre (håber ikke du tror jeg tænker dit liv er “rodet” eller at jeg anfægter dit liv eller dine valg på nogen måde!! Eller at jeg synes der er det mindste i vejen med regnbuebørn!! Tværtimod! Og måske hvis det nye barn var dit eneste barn – men det er det jo ikke)
    Og hvis/når du finder din nye kærlighed, er det også nemmere for den part, at tage en slags “forældre-rolle” hvis der ikke er en far/mor inde i billedet i forvejen.
    Min historie er at da jeg nærmede mig 30 år og blev ved med at finde “idioter”, besluttede jeg at blive insemineret med donorsæd. Jeg tog en bytur med en veninde inden jeg skulle i gang med første forsøg og mødte en meget sød mand. Og han gav ikke sådan op. Han blev ved og ved at kontakte mig efterfølgende (på en sød og ikke stalkende måde) og til sidst overgav jeg mig og datede ham. Jeg var helt ærlig og sagde at jeg havde gang i et baby projekt og at jeg ikke stoppede det igen (det havde jeg gjort tidligere for fyre der viste sig at være nitter) Han var sød og støttende og vi blev faktisk en slags kærester i dette forløb. Han var ved min side igennem to mislykkede forsøg, og endte så med at sige at han gerne ville dele sit liv med mig, og derfor også ville have en del i det barns liv, og at han så gerne ville være med til at det var hans. I dag er vi gift og har to piger sammen på 3 og 4 år. Hvis jeg var endt med at blive gravid med donorsæd, så VED jeg at han havde taget det som hans eget.

    Held og lykke med dit valg! Og pøj pøj.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hvor er det en fed og lykkelig historie <3 Åhr jubiiiii. Sån vil jeg også have det… <3
      Og tak for dine tanker. De kan bestemt bruges. Omend jeg er ret sikker på hvor nr 2 skal komme fra 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg bliver lige nød til at sige dette: Jeg er barn af en solomor. Og det jeg ikke forstår er, hvorfor der ikke er nogen der spørger barnet om det er lykken. Det er for mig den mest egoistiske handling man kan gøre, at bevidst vælge at blive solomor !!!! Tænk at man bevidst fravælger barnet den allermindste procentdel af det yderste håb om at der er en far. Han er HELT bevidst fra moderens side valgt fra på forhånd. Og det kan ikke sammenlignes med at moderen har et engangsknald, efterfølgende vælger faderen fra. For her kan der stadig være et gran af håb for barnet. Hvorfor mon der findes et program som “Sporløs”? Fordi alle børn har et behov for at kende/se sit ophav!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Line

      Verden er fyldt af forskellige familieformer og det er trist at høre at din barndom ikke har været fyldestgørende. Og tror også tiden taget i betragtning g at det har været sværere og mere kompliceret. Jeg kender børn i alle former for familier og min oplevelse er ikke at en bestemt familie form er bedre end en anden, det handler om hvordan man gør det. Det der er rigtigt for en selv behøver ikke at være lykken for din nabo.

      Så pas på med at dømme udfra egne oplevelser, da oplevelser og følelser er unikke.

      Jeg er sikker på at der er mange måder at være solo mor på, lige så vel som der er mange måder at være familie på.

      Og min mening og pointe er, at hellere være i en lykkelig solo familie, end at være i en ulykkelig skilsmisse familie hvor børn bliver afleveret ved porten.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • S

      Det er slet ikke det jeg siger. DET jeg skriver om er det bevidste fravalg af en far! Jeg har haft en fin barndom, men min mor fravalgte at jeg skulle have det mindste håb om at få/se en far NOGENSIDE. Prøv at læse hvad jeg skriver en gang til.

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • <3
      Tusind tak for dine ord – de kunne lige så godt være mine egne.
      Så rigtigt skrevet…

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej S,
      Jeg er oprigtigt ked af at du føler på den måde som du gør. En brist må/kan der være et sted. For lige præcis sådan er jeg meget bevidst om at hverken Tut eller fremtidige søskende må/kan/vil få det. Det er simpelthen ikke en mulighed. Og det er det ikke fordi at: der er ikke nogen far ! Og det har der aldrig været brug for. Det kommer der aldrig. Min ex og jeg har snakket det igennem så mange gange inden Tutten kom; I vores familieform er der ikke plads til en far. Der er ikke nogen at spejle sig i. Der er ikke nogen at savne. Der er ikke nogen at mangle. Hvis der kommer til hul, så er det min og mamas job og opgave at fylde det ud. Og da helst før det måtte vise sig. Jeg tror der er så KÆMPE forskel på donorbørn for blot 10-15-20 år siden til nu. Folk er blevet så super meget mere bevidste og stærke, at når valget falder på et donorbarn – solo eller ej – så er den familie SÅ stærkt tegnet op at der ingen mangler. HVorfor “Sporlø” findes ?? Ikke for at finde børn i regnbuefamilier’s fædre i hvert fald. OG heller ikke til at finde random (for de ER random) donorer til solo-mødre eller lign. Det program er til de ulykkelige adoptioner og donorbørn der er opvokset med troen på at “Der mangler noget” En synd og skam sys jeg.
      Tutten – og evt søster/bror – vil kende deres ophav. Der er intet at mangle og opsøge.
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Jeg tror jeg forstår dig ig ønsket om flere børn og omkring solemor.
    Regnbue barn med 3 forældre udelukket okay. Uanset hvad vi følgere / læsere udtrykker hvad vi mener eller tror er bedst er det i virkeligheden kun dig der ved hvad der vil være bedst for dig lilletut og baby. Vi kan sidde og sige gør dit gør dat og ej det er synd og egoistisk for er det egoistisk vælge få et barn alene hvad med dem der ufrivilligt bliver alene mor 24/7 pga kæresten smutter i uge 15 fx eller lige så snart de 2 streger er der og intet vil ha med det at gøre. Jeg skal desværre ikke have flere end de 2 jeg har da kroppen ikke bryder sig om være gravid men jeg har da tænkt tanken om hvis nu…. så ville jeg ha elsket et regnbuebarn eller for nogle en egoistisk beslutning en lille lækker donor baby måske en mulat baby (elsker krøller og deres flotte farve)
    Man kan godt være en god mor til en solo baby og du skal følge dit hjerte og dit ønske og træffe det valg du ønsker.
    Du misser en del med et delebarn fordi man som forældre har lige meget ret. Som solo får du det hele også alle frustrationerne ej at forglemme. Glæder mig til næste indlæg

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak for dine tanker Mette <3
      JEg kan fuldstændig følge dem. Og det er bestemt svært at lægge sådan et indlæg op – det er dømt til at dele vandene. Det er jeg med på og er da også interesseret i at høre hvad I alle mener; godt og skidt ! MEn ja, jeg bestemmer heldigvis selv <3
      🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

VIND 4 billetter til forpremieren på Løvernes Garde i Falkoner Biografen