En doula til en solomor ?

Er folkekirkens dåb også for homoseksuelle og solomødre ?

Annonce for folkekirken Vesterbro // Velkommen til verden – barnedåb

Er du døbt ? Er dine børn døbt – eller skal dine (evt kommende børn) døbes ?

Og har du egentlig nogensinde sådan virkelig gennemtænk “hvorfor” eller “hvorfor ikke” ? To be or not to be – en del af det kristne fællesskab ?!

For den kristne folkekirke er vel mest af alt et fællesskab. Et fællesskab omkring sammenhørighed, etik & moral og troen på noget større. En fælles tro på en historie om en skabelse, om livet og døden – og et evigt liv herefter. Og netop det evige liv, og hvem der måtte have retten til og muligheden for dette, er vel egentlig et af de største spørgsmål i kristendommens fortælling og fællesskab. Et spørgsmål der i årtier (kald det evigheder) også har splittet dette ellers så stærke fællesskab ad og skabt krige undervejs, og har i den grad udfordret påstanden om at alle mennesker er lige for Gud…

Gennem min opvækst (jeg er 39 år i dag) har jeg lyttet til præster, aka forkyndere af det kristne budskab, når de bla. har berettet om at homoseksuelle i hvert fald ikke hører til i deres fællesskab. At homoseksualitet er en Guds synd, at det er ulækkert og forkert og at det kun hører hjemme i Helvede. Det modsatte sted af hvor “Det evige Liv” ellers ville skulle leves.

Da jeg selv, som ca 25-26 årig, begyndte at flirte med livet sammen med en af samme køn, blev jeg udfordret på mange punkter. Pludselig synes ikke bare min familie, men også “de højere magter” at jeg var forkert, og at jeg “valgte udenfor fællesskabet”. Jeg kan huske at jeg pludselig sad til utallige familie konfirmationer og en enkelt dåb i den danske folkekirke, og følte mig overvåget og fuldstændig malplaceret og forkert. Følelsen af ikke at være ønsket brændte sig fast.

Den 7. juni 2012 blev det i Danmark ved lov bestemt at folkekirken skulle foretage homovielser. Ikke alle præster var enige, faktisk var op mod 1/3 præster uenige i dette og mange forlod folkekirken i protest. Så egentlig ville det have været muligt for  Vegas mama og jeg at blive gift i folkekirken, da vi 13 okt. 2012 blev gift. Men da ingen af os havde følt os velkomne i kirken som lesbiske gennem den periode hvor vi sprang ud og indtil da, var vi helt enige om at denne højtidlighed IKKE skulle foregå i den danske folkekirke. Ligeledes var vi også senere helt enige om, at Vegas navngivning ikke skulle fuldendes med en kirkelig dåb heller. Ingen af os ønskede at hun skulle indlemmes i et fællesskab, hvor vi ikke selv følte os åbenhjertigt og ærligt velkomne.

Som jeg skrev lidt om i DETTE INSTAGRAM POST (og som mega mange af jer interagerede med <3) er jeg heller aldrig selv blevet døbt på traditionel vis. Mine forældre valgte også den kirkelige aktion fra på egne og mine vegne, da jeg var lille. Generelt var de (heller?!) ikke tilhængere af normale traditioner, og var fx heller ikke gift. Gennem tiden i folkeskolen blev det dog klart for mig, at jeg gerne ville konfirmeres med min klasse. Først panikkede jeg, for kunne jeg det, når nu jeg ikke var blevet døbt ?!

Men, ja,  det kunne jeg – og det blev jeg så ! Alle kan tilvælge dåben på et senere tidspunkt i livet, selv i voksenlivet kan man blive døbt i den kristne tro, hvis man ønsker det. Jeg blev døbt nogen uger før min konfirmation, og kunne således selv svare “JA” til de 5 spørgsmål, der bliver stillet under en dåbshandling. Jeg kunne så herefter stille til konfirmation i Sct. Nicolais kirke i Rønne maj 1995, og høre præsten bla læse min selvvalgte sætning op: “Hvis Gud er med os, hvem kan da være imod os”

Nu står jeg selv i den situation, hvor Vega i en alder af 6 år (hun er 7 nu, men det startede allerede da hun var 6) ønsker at blive døbt. Hun har ikke øje for konfirmationen, den del forstår hun ikke endnu, så den gamle parole med “det er bare for gavernes skyld” duer faktisk ikke her. Vega ønsker at blive døbt for dåben og fællesskabets skyld. De har i skolen talt om dåben i kristendom – og senere i skolegården – og Vega føler sig udenfor.

Ydermere er Vegas to kusiner (min søsters børn) ligeledes blevet døbt, og så sent som et par dage før denne “Corona krise” lukkede Danmark – og her iblandt også kirkerne – ned, blev hendes yngste kusine døbt. En dåbshandling som Vega endnu mere interesseret fulgte med i, for dette her var jo lige præcis dét, hun så gerne ville ! Vega var meget lyttende da gudstjenesten begyndte, og hun fulgte aktivt med, så aktivt at hun efter indgangsbønnen af den ret hippe kirketjener var lige ved at klappe. Jeg nåede lige at stikke min hånd ind i mellem hendes; “Jamen mor, man skal da klappe…det var da flot” ! Og hun havde da ret, det var fint, men man klapper jo alligevel ikke (som oftest ;)) i den danske folkekirke. Vega sad ved siden af mormor under dåben, og fik diskret forklaret hvad tingene gik ud på efterfølgende.

Vega har så mange gange spurgt, om hun ikke må blive døbt, at jeg til sidst er begyndt at tage hende seriøst. Og da tanken om en fælles dåb, af mine nu to dejlige piger, poppede op, syntes jeg faktisk at ideen var god. For folkekirken HAR oppet sig de sidste år. Der er bla. kommet flere og flere kvindelige præster (som jo også før i tiden var utænkeligt), og homovielserne er også blevet mere normale; kirken favner altså bredere og inkluderer nu også mennesketyper og holdningerne som svarer mere til nutiden – og til mine tanker og værdier. Her iblandt også solomødre, som jeg jo også er nu (til Olga). For faktisk har det heller ikke før været i kirkens ånd, at man som enlig kvinde (eller mand for den sags skyd) skulle få et barn. Et barn har i følge kirken brug for en mor og far. Heldigvis er det nu blevet muligt at døbe både regnbue-, donor, og solo-børn i kirken.

Yderligere er det kirkelige rum også blevet mere synligt i hverdagen, da flere kirker herunder fx folkekirken Vesterbro åbner dørene til babysalmesang, fælles spisning og diverse kulturelle ting. Kirkerummet bliver brugt bredere og altså også mere hyppigt end blot til højmesser om søndagen. Og dén tanke tiltaler mig. Jo bredere vi alle favner, jo mindre forkert og malplacerede føler minoriteterne sig – og jo færre mennesker behøver at slås eller råbe højt om deres eksistens og retten hertil.

SÅ…mine to piger skal sgu døbes ! Lørdag d 13/6 2020 – om Coronakrisen vil det. Det skal være en fest. Vega glæder sig så meget, og har allerede grædt tårer over HVIS NU det bliver aflyst/rykket. Hun vil bare så gerne døbes og fejre det med hendes familie og venner. Og dét er vel grundstenen i dåben: FEJRINGEN af dels barnet og dets navn, men også indlemmelsen i FÆLLESSKABET – og det kan man vel som sådan ikke være imod <3

Se også DENNE FINE VIDEO fra folkekirken på Vesterbro af en barnedåb.

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin ♥

1 kommentar

  • Susanne

    Ej, hvor er det mega rørende og sødt, at hun så gerne vil døbes! Jeg er også sikker på det bliver en kæmpe fest!
    Det er rigtigt, at folkekirken har oppet sig for at komme i øjenhøjde og det er fedt. Og hvor er det fedt, at du har mærket en tiltagende inkludering. Men jeg tror, man skal huske, at det hører med, at folkekirken også er indkapslet i politik. Der er en højrefløj (den missionske del er højrefløjen der ikke går ind for homoseksuelle ægteskaber, at vie fraskilte, kvindelige præster mv) og en venstrefløj (som er liberal med alle disse ting – i øvrigt er der i dag ikke bare flere kvindelige præster men FLEST!) Jeg selv har det sådan, at jeg virkelig i høj grad kan med den inkluderende del af folkekirken som mine børn er døbt i (altså storesøster – lillebror må nu vente til august pga covid19🙄). Den anden del har jeg det svært med. Pointen med min kommentar er altså at huske at fordi man møder noget (altså en præst) man ikke kan identificere sig med, kan det godt være at man kan finde det et andet sted (I en anden kirke, hos en anden præst). Folkekirken er ikke enig med sig selv om alt og det er jo sådan set fint nok😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En doula til en solomor ?