Lungestatus i det 4.leveår - og lidt om straf og konsekvens

Når det virkelig “…er MIG” – og ikke dig !

Det her indlæg kommer til at slutte af med et spørgsmål til jer…og det er ikke for at være nederen, for at prøve at gøre mig selv interessant eller click-bait agtig, at jeg skriver det nu, det er mest bare for at sige det. For det er dét, jeg tænker allermest på lige nu…at jeg har brug for hjælp – også fra jer <3

Og hvor er det egentlig mega-mega-mega nederen, ENDNU engang pludselig at opfatte at tingene ikke kører smooth. At finde ud af at jeg ikke har flyttet mig – nok. At der stadig er skeletter i skabet… Og at de lige nu ramler ud igen… At finde ud af at jeg endnu engang – dengang – fik formået at få tyret skelleterne ind i skabet, fik det lukket lyn-knud-børge, uden at de faldt ud igen, for derefter at have stillet mig med ryggen mod skabet, så døren forblev lukket. Alt var godt !!

Døren holdt tæt, den forblev lukket, også da jeg listede væk fra skabet. Jeg kom længere og længere væk, og det gik sgu da skide godt. Jeg turde og jeg gjorde. FEDT ! Jeg kom sgu nok til at danse og tee mig lidt for kraftigt inde i rummet med skabet, for lige pludselig; BAAANG ! Skabsdøren åbnede sig og tingene væltede ud. De første ting kom ud med et kæmpe BRAG, de resterende ting faldt lidt roligere én for én… Alt der ellers var så pisse nydeligt ryddet af vejen, lå nu pludselig i en kæmpe indviklet, rodet og uoverskuelig bunke ude der midt på gulvet ! For Helvede altså !

Som så mange gange før – og som beskrevet i så mange indlæg før – har jeg brugt lidt tid på at beskue “bunken”. Gå rundt om den, kigge, tænke, flytte lidt på sagerne, frem og tilbage, før at det hele begynder at dæmre lidt. Før meningerne og lagene kom frem. Det er mange-faktorielt – der er mange årsager i mange niveauer i mine problemer, og jeg er nok ikke helt klar over hvor mange lag min “bunke” egentlig har. Og om jeg ever magter/evner/lykkes – eller behøver – at komme helt til bunds i den. Men måske hvis den “bare” ryddes pænt op, så den kunne være i skabet helt bevist og opryddeligt, så var det måske okay, så var det måske nok. Kontrolleret og mere i orden. Og ikke-ødelæggende for mig – og den anden (de andre) i mit liv.

Lige nu føler jeg mig sgu mest at alt som en tikkende bombe, som stille og roligt får ødelagt de mennesker, der kommer tæt på. Alt er godt indtil det bliver “for godt”, så kan jeg ikke mere. Så “danser jeg for voldsomt – og tramper måske nok lidt kraftigt i gulvet også” – og mit skab springer op – og jeg må lukke alt ned for at rydde op igen. Lukke alle ude for at gemme resterne igen. For at få frygten på afstand igen – for den er der også…frygten for at blive såret igen. Frygten for at blive snydt, bedraget, ladt i stikken og få (den alt opædende) følelse af at man ikke er værd at elske og kæmpe for. Frygten for at blive forladt til fordel for en anden. Frygten for at tro på noget, glæde sig over det og ligefrem hvile i det, for derefter at få det revet væk med en knytnæve lige i ansigtet – og i maven (og hjertet).

Og så er der niveauet med Lilletut. Laget i bunken hvor hun bare betyder alt ! Hun er hele mit liv, alle mine følelser og alle mine behov. Jeg har ingen behov her – mit liv er hendes liv. Og når hendes liv er “truet”; når hun er ked af det, når hun mister noget, når hun er syg, når der sker noget hårdt/anderledes/negativt for hende, ja så forsvinder jeg i mit liv. Så lukker jeg mit liv, mine følelser, mine behov HELT NED for at være der for hende. Alt andet er ligegyldigt for mig ! Helt ubevist, helt uden at nogen ber mig om det eller kræverdet. Det kommer bare automatisk – og helt ligegyldigt hvilke lækre og positive ting der ellers måtte være i mit liv – og som jo ellers gjorde mig glad, lykkelig og let. Min tro på at det hele nok skal lykkes forsvinder. Drømmen om familie og kærlighed forsvinder. Indtil nu er det gået ud over to dejlige damer, der bestemt ikke havde fortjent det hak i deres hjerter. Og som jeg savner, når jeg ikke er “truet” af noget.

Så er der også laget i bunken med min seksualitet og åbenhed i det hele taget med hensyn til kærligheden. Jeg har svært ved at dele det…og især til mennesker der før har ytret, at de ikke finder det okay/acceptabelt/normalt at være sammen med en pige. For jeg føler mig sgu forkert. Jeg føler mig mærkelig og til den klamme side, fordi jeg ikke “bare” kan være sammen med en mand, og passe ind i mængden. Jeg føler mig akavet og forkert – og mindre værd og mindre elskelig. Jeg føler, at det i den grad skal gemmes væk, ikke tales om og at alle jeg vælger “på pigesiden” er forkerte uanset hvad. Og når jeg har det sådan – og føler at min familie har det sådan – så er det også virkelig svært at finde kampgejsten frem, for jeg kan ikke finde ud af om jeg kæmper for noget “rigtigt” eller “forkert”…og hvem gider bruge kræfter på at kæmpe for noget forkert og ulækkert ?!

I bunken ligger nok også rester fra mine to depressioner og min (før- og efter- )fødselsdepression. Grundlagene for dem, konsekvenserne, tabene…rodet sammen med de andre lag som før nævnt. For det hele hænger nok sammen, og i al fald er følelsen af at være forkert og ikke god nok gennemgående. At lukke ned for mine egne behov for at (prøve at) efterleve andres er hvert fald helt og fuldstændig gennemgående.

Jeg er træt af at ødelægge alt for mig selv – og andre. Træt af at gøre andre kede af det – og mig selv. Træt af ikke at tro på lykken og kærligheden – hvordan den end må se ud. Træt at at være alene – og træt af at være træt af at være sammen med andre.

Sidste år kom jeg langt med Louise (læs bla HER, HER og HER…) og jeg tænker som udgangspunkt at gribe fat i hende igen. Jeg elskede at gå hos hende og jeg kom langt. Desværre synes jeg også, at jeg kom til at hænge fast i min ex-kæreste – også laaaang tid efter at det gav nogen mening (og hun kunne det i hvert fald ikke). Om jeg forvaltede terapien forkert efterfølgende, ved jeg ikke ?! Jeg kan (helt i tråd med mine kærlighedsmønstre) bedst “kigge tilbage”, det har jeg det tryggest med. Men – nu til mit spørgsmål som jeg nævnte først – kender DU en god psykolog, kognitiv terapeut, coach, whatever som jeg skulle prøve ?? Gerne i København, gerne ikke aaalt for dyr (og det findes ikke, I know), og gerne med force indenfor skilsmisse, parforhold, eksistentielle problemer – HIT ME….

img_3267

signatur vegs Følg os på Instagram Facebook Bloglovin og Snapchat ♥
   

12 kommentarer

  • L

    Metakognitiv terapi!! Helt klart!!! Det bedste der nogensinde er sket for mig. Hvis man har tendens til at gruble, overtænke og bekymre sig er det simpelthen det bedste man kan gøre for sig selv. Jeg har kunne bruge det i ALLE sammenhænge, store som små. Udgangspunktet er ligesom, at man selv er herre over sine tanker og bekymringer, og at man kan “lukke ned for dem” og dermed være mere tilstede i sit eget liv (meget kort fortalt). Prøv at google Sisse find nielsen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • S

    Jeg tænker du skal til afspænding hos en psykoterapeut hvor du både for snakket men også får din krop til at slappe af. Jeg mener helt personligt at ens følelser påvirker ens krop fysisk og giver så mange spændinger. Hvis de ikke bliver løst samtidig med tale terapi tænker jeg det er lige fedt….
    Jeg kan ikke anbefale nogle i kbh da jeg ikke kender til nogen der, men mon ikke du kan Google dig frem…. Jeg gik hos en i Hillerød og det var guld værd, held og lykke med at få ro i din krop både psykisk og fysisk ☺️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Fedt at du nævner kroppen også…da jeg startede min terapi gik jeg også hos en mega cool Body-SDS terapeut…shit jeg græd, men shiiiit hvor var det også top-fedt !!!! Han fik lukket op for ALT ! Så du har nok ret i at det hele hænger sammen, og der skal arbejdes med alle lag !!
      Tak for reminderen…det skriver jeg mig bag øret…og måske Kim skal have et besøg igen…
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina

    Jeg bor i Aarhus, så kan ikke anbefale nogle i Kbh, men ville helt sikkert anbefale en psykolog med speciale i relationer og tilknytning. Og så husk at gøre noget godt for dig selv hver dag.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Et hep fra Århus kan bestemt også bruges 🙂 TAK ! Og hver dag siger du….men det er en god reminder at have med. Jeg tænker at én gang om mdr skal jeg gøre noget godt for mig selv….men måske jeg skal se på frekvensen af det, og gøre det oftere !!! Det tager jeg med mig – tak
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lea Pabian

    Prøv at tjekke Susanne Grundt Larsen ud ( http://www.grundtterapi.dk) hendes praksis ligger i Jorcks Passage Kbh K. Hun er intet mindre end fantastisk !! Jeg har fornylig afsluttet et forløb hos hende, og hun har virkelig rykket mig. Hun er sindssyg god til der der omhandler livskriser, adfærdsmønstre, særligt sensitive voksne (og børn og unge).
    Held og lykke med det ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Lea,
      Jamen det lyder jo sindssygt lovende…det vil jeg rigtig gerne tjekke ud 🙂 Og mega fedt at hun har hjulpet dig – fedt – og tillykke med det. Lækkert når man rykker sig…godt kæmpet 🙂
      <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hej
    Jeg er ny her inde men syns du er helt okay som du er og sej
    Og det er en dejlige blog tak for det ❤

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sofie

    Hej søde du.

    Jeg har i lang til fulgt dig/jer her på Bloggen, idet jeg synes at du virker på mig som en spændende person, dejlig mor men ret så skrøbelig(ligesom jeg selv).
    Det er altid svært med de der skeletter, for uanset hvad vil de komme ud af skabet for eller siden. Man siger ofte man skal elske sig selv før man kan elske andre; det gælder jo DIG LIGE NU, især. ❤
    Det er fornuftigt at du starter op hos en psykolog eller en anden behandler OG flot at sige det højt. det er beundringsværdigt. Jeg selv går til en møg god psykolog, dog i køge, men en del af min terapi ligger også i og forklare om mig selv påtrods af at det er svært. Øvelse gør mester😉
    Jeg håber alt det bedste for dig og dine skeletter; som du skal “boxe” sikkert men langsomt.
    Iøvrigt vil jeg sige til dig at de er andre der er “klamme” da de ikke synes at kunne magte at du er til piger. Man skal ikke være som folk er flest.
    Vær sig selv. Du er smuk og helt sikkert dejlig. 😎✌
    Opmuntrende knus og kram sofie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sofie,
      Åhr en DEJLIG kommentar <3 Mega sød…og rummende…og faktisk rammer du lige en dag, hvor jeg nok endnu mere har behov for at blive losset mildt i numsen, og ikke glemme at få lavet den der aftale !!! Har egentlig lidt valgt en psykolog ud…jeg har bare "ikke haft tid" til at komme det nærmere. Tiden går…og jeg forsøger at glemme alle sår !!!
      For dævlen altså….men jeg SKAL !
      Cool, at du også arbejder med dig selv…og lækkert at det virker <3

      TAAAAK for støtten <3
      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lungestatus i det 4.leveår - og lidt om straf og konsekvens